Ved anvendelse af halm til energiformål udgør den producerede mængde asketørstof typisk 4–7% af den indfyrede tørre halmmængde.

I nedenstående tabel er vist eksempler på den kemiske sammensætning af halmasker. Værdierne stammer fra udførte forsøg foretaget i forbindelse med opstilling af massebalancer på Høng Varmeværk, Nr. Alslev Varmeværk og Masnedø Kraftvarmeværk (1) samt Haslev og Slagelse Kraftvarmeværk (2). Disse data er suppleret med værdier for nitrogen (3).

De anførte værdier er således de fundne totale indhold af de forskellige komponenter i askerne. De totale indhold af metallerne kan være højere end de "syreopløselige indhold", som der f.eks. for nogle af metallernes vedkommende er grænseværdier for ved genanvendelse af askerne efter "Slambekendtgørelsen" eller "Bioaskebekendtgørelsen".

Værdier for rapsasker er ikke medtaget, da disse i sammensætning adskiller sig fra øvrige halmasker. Specielt er indholdet af calcium og svovl væsentligt højere.

Af tabellen fremgår blandt andet, at flygtige komponenter som kalium, svovl, chlor, cadmium, bly og zink opkoncentreres i filterasken. For disse komponenter gælder derfor, at indholdet heraf i filterasken vil være højere end i både bundasken og i den samlede producerede aske.

Ikke flygtige komponenter, som f.eks. silicium og calcium, bliver derimod opkoncentreret i bundasken, idet de flygtige komponenter under forbrændingen fordamper herfra.

I tabellen indgår både asker produceret ud fra vejret halm, hvor halmen har ligget på marken efter høst og har været udsat for nedbør, og fra uvejret halm. Asker produceret fra vejret halm vil normalt have et lavere indhold af de salte, som kan udvaskes af halmen. Det gælder især kalium og chlor (chlorid), end asker fra uvejret halm. De laveste indhold i tabellen angivet for kalium og chlor, vil således typisk gælde for asker produceret ud fra vejret eller på anden vis udvasket halm. Til gengæld vil indholdet af de øvrige komponenter, som ikke bliver udvasket af halmen, blive tilsvarende højere.