Ved Teknologisk Institut er der udført en forsøgsrække med afbrænding af energiafgrøder i mindre biobrændselskedler. Otte forskellige energiafgrøder er afprøvet i fem forskellige kedler under 250 kW. Hver afgrøde er afprøvet i to kedler. Hvert testbrændsel er tilstræbt prøvet med ca. 3 døgns kontinuerlig drift ved hhv. nominel last og dellast.

• udbygge kendskabet til forskellige energiafgrøder i små automatiske fyringsanlæg

• understøtte den viden om energiafgrøder, der opsamles i det 4-årige forskningsprogram for energiafgrøder

• medvirke til at skabe et forbedret beslutningsgrundlag for øget anvendelse af alternative biobrændsler m.h.t. forbrændingsteknik, miljø og driftsforhold.

• Det er svært at pege på entydige parametre, som kan karakterisere et biobrændsel.

• Småkedler kan ikke altid afbrænde et tørt, pelleteret biobrændsel under driftsmæssigt tilfredsstillende forhold.

• Pelleteret eller snittet biobrændsel (undtagen træpiller og korn) er mindre egnet til markedets udbud af biobrændselskedler under 250 kW.

• Træpiller er fortsat det bedste biobrændsel til småkedler. Kedlerne kan dog udvikles til i højere grad at kunne brænde flere slags biobrændsel.

• Kedler med en bevægelig rist i bunden kan brænde flere typer brændsler end kedler med fast bund eller kedler, hvor forbrændingen foregår i et rør.

• Der bør udvikles en recept for en biobrændselspille med varieret sammensætning, der kan benyttes i de mest udbredte småkedler på markedet.

• Prøvestationen for mindre Biobrændselskedler bør tilbyde 2-døgns afprøvning af nye biobrændsler efter et standardkoncept.

• Kedelfabrikanterne bør fokusere på enkle rensningsmuligheder ved nyt kedeldesign.

Valg af afgrøder og kedler:

Afgrøderne er valgt ud fra, hvad der kan betegnes som dyrkningssikre afgrøder, der giver et stabilt udbytte under danske klimatiske forhold. Samtidig er der set på, hvad der er realistisk for landmanden at dyrke med den tilgængelige viden og teknik samt under hensyn til økonomi, miljø og lovgivning. Endelig er der valgt såvel et- som flerårige afgrøder. Brændslerne er opdelt i følgende kategorier:

• Piller af rug (halm + kerner), piller af triticale (halm + kerner), piller af elefantgræs samt piller af ærteskaller.

• Snittet elefantgræs, snittet pil.

• Kerner af triticale, kerner af raps.

• Kedlerne skulle have forskellige fyringsprincipper og størrelser.

• Kedlerne skulle være A-godkendt til et brændsel, der kunne ligne energiafgrøder, f.eks. korn. A-godkendelsen betyder, at kedlen er typegodkendt af Prøvestationen for mindre Biobrændselkedler.

• Kedlerne skulle være solgt i et vist antal, jf. Energistyrelsens statistik.

Eksempler fra forsøget:

På de to figurer nedenfor ses grafer fra de to forsøg, som gav hhv. det dårligste og det bedste resultat. Graferne har tiden på x-aksen og emissioner samt CO₂ og effekt på y-aksen.

Figur 1.: Efterårshøstet elefantgræspiller afbrændt i kedel med vandkølet brænderrør. Effekt og CO₂ og i særdeleshed CO stiger voldsomt med næsten jævne mellemrum. Dette skyldes en næsten systematisk dannelse af slagge/ brændselskager i brænderrøret. Når disse når en vis størrelse, brækker de af og flammer momentant op og opbruger derved ilten. Det har hver gang hævet CO til ca. 6%. Tredje gang det skete, resulterede det i en røggaseksplosion!

Figur 2: Piller af triticalehalm/kerner afbrændt i kedel med bevægelig rist. Anlægget har kørt med særdeles lav CO. De forskellige parametre er nogenlunde konstante, hvilket indikerer, at brændkammeret ikke slagger til.